Kiropraktorerne i Danmark har gennem mere end 100 år behandlet ALLE aldersgrupper for muskel- og skeletlidelser. Så selvfølgelig gælder dette også børnene – fra de helt spæde børn og op til teenage-årene, inden de glider over i at blive betragtet som voksne. 

 

Med tiden er det blevet væsentligt mere populært at opsøge en kiropraktor mhp. undersøgelse og behandling af børn og særligt spædbørn. tilbage i 2018 viste en national opgørelse, at mere end hver 5. nyfødte blev set af en privatpraktiserende kiropraktor inden for det første leveår. 

En stor grund til dette er naturligvis kiropraktorens kompetencer og høje faglighed inden for diagnostik og behandling af muskuloskeletale lidelser. 

En anden grund er ofte også, at forældrene faktisk oplever en lindring og effekt hos barnet, meget ofte i tilfælde hvor andre tilbud i sundhedsvæsenet desværre ikke har haft ønsket effekt. Dette gør sig især gældende ved problematikker som uforklarlig gråd (i daglig tale kaldt kolik), skævhed/fladhed af kranie efter hård fødsel, tendens til flitsbue/C-form/bananform samt problemer med den motoriske udvikling. 

 

Endnu en grund, som ikke bliver nævnt så tit, er at al forskning inden for kiropraktisk behandling af børn under 18 år heriblandt spædbørn viser, at der ingen rapporteringer eller anmeldelser findes omkring negative eller vedvarende bivirkninger efter undersøgelse og behandling hos kiropraktorer. Dette til trods for, at rigtigt mange spædbørn kommer til behandling hos en kiropraktor. 

 

Med denne viden kan man derfor med ro i sindet lade barnet blive undersøgt og behandlet af en kiropraktor. 

Denne artikel er skrevet og udarbejdet af:
Anne Sofie Fleng Jensen, Kiropraktor
Kiropraktisk Klinik Holstebro-Struer

Skal alle børn så ses af en kiropraktor?

Svaret på spørgsmålet er generelt en holdningssag. Hos Kiropraktisk Klinik Holstebro-Struer mener vi, at ALLE har ret til at opsøge og blive undersøgt og behandlet af en kiropraktor.

I de tilfælde, hvor barnet/spædbarnet trives, har normal gråd-, søvn- og spisemønster samt i øvrigt følger sin motoriske udvikling og udviser normal adfærd, er der yderst sjældent behov for en konsultation.

I hvilke tilfælde er det en god ide, at lade mit barn blive undersøgt og behandlet af en kiropraktor?

Oplever man som forældre et eller flere af nedenstående hos sit barn, vil vi tillade os at sige, at det er en RIGTIG GOD IDE, at opsøge en kiropraktor:

  • Skævt/fladt kranie efter fødsel og/eller som følge af favoritside
  • Ammeproblemer inkl “favoritbryst” samt besvær med at sutte og skabe vacuum
  • C-form/bananform, tendens til flitsbue, hovedet trækkes og kastes bagover
  • Utrøstelig og uforklarlig gråd herunder koliksymptomer
  • Urolig og afbrudt søvn
  • Mavekneb/pressetrang ved afføring samt ændret/forstyrret afføringsmønster
  • Motorisk uro samt hæmmet motorisk udvikling
  • Barnet kan selv løfte hovedet inden det er 5-6 uger gammelt og/eller virker spændt
  • Hvis fødslen har været lang, hård og/eller der har været meget pres på barnet under fødslen.

Dit barns “form” herunder problemer med motorik og adfærdsændringer

Der er lavet en del forskning, som følger barnets normale motoriske udvikling fra 0-18 år og som har undersøgt, hvad der sker i og med barnet ved bl.a. skævhed/fladhed af kranie, afværge holdninger herunder tendens til flitsbue og bananform samt afvigelser fra barnets motoriske udvikling.

Frem til ca. 6 ugers alderen er det helt normalt, at barnet ligger asymmetrisk på ryg og mave. Dette skyldes udviklingen af nervesystemet. Oplever du, at dit barn altid ligger og kigger til den samme side eller i en helt bestemt stilling (dette gælder også hvis barnet selv kan løfte og holde sit hoved inden det er ca. 6 uger gammelt), og bliver barnet utilfreds eller vender hurtigt retur til samme stilling, når du forsøger at ændre stillingen, er det ofte tegn på et muskuloskeletalt problem. Når barnet ikke selv kan flytte sig og ændre stilling øges risikoen for kranieskævhed og forstyrret motorisk udvikling.

Selvom der er gode og valide “motoriske milepæle” som man som udgangspunkt bør følge og holde øje med, så er det ikke skadeligt eller tegn på skade, hvis dit barn er lidt bagud ifht. sine milepæle. Vi tillader os, at huske forældrene på, at det heller ikke altid er godt, hvis barnet er meget foran sine milepæle, da stabiliserende muskulatur i kroppen skal opbygges roligt og sikkert i takt med nervesystemets udvikling. Hvis barnet “springer over eller hurtigt hen til” en milepæl, er der faktisk en vurderet risiko for at barnet får muskuloskeletale problemer senere i livet, fordi den nødvendige muskulatur og motorik ikke er optimalt optrænet og udviklet. Der kan være flere grunde til, at barnet afviger fra den normale motoriske udvikling, herunder muskuloskeletale lidelser samt ubalancer i nervesystemets funktion – begge dele er reversible og kan afhjælpes med manuel behandling og øvelser.

Utrøstelig gråd og skrigeture (i daglig tale kaldet kolik)

Kolik refererer til det latinske ord for tarm, da man oprindeligt troede at gråden skyldtes mavesmerter. I dag bliver kolik i højere grad brugt som en diagnose for “uforklarlig gråd hos et ellers raskt barn”, da man med tiden har fundet frem til, at flere forskellige problematikker kan forårsage kolik hos børn.

Der har indtil nyere tid været en generel holdning i store dele af sundhedsvæsenet, at kolik er noget, som forsvinder af sig selv. Det er også korrekt, at gråden med tiden aftager og forsvinder, MEN! forskning har med årene afsløret en lang række af senproblematikker hos tidligere kolikbørn, herunder migræne, søvnbesvær, mentale problemer m.m.

Som voksne ved vi godt, at hvis man giver sig til at skrige af sine lungers fulde kraft, kan man kun gøre dette ganske få minutter. Det tager utroligt meget energi, og barnet har brug for al sin energi til at vokse og udvikle sig.

Så vores holdning er, at når børn skriger og græder flere timer og generelt er meget utrøsteligt, så må der være noget som virkelig generer dem og måske endda giver smerter.

Det er selvfølgelig ikke givet, at årsagen til kolik hos det enkelte barn skyldes en muskuloskeletal problematik. Men i de tilfælde, hvor det er, har studier samt vores erfaringer vist, at det er let og effektivt at hjælpe barnet via manuel behandling og øvelser.

En forælders fornemmelse lyver aldrig!

Har forældrene blot et ønske om at få “tjekket” deres barn, ser vi uanset symptombilledet meget gerne barn og forældre til en konsultation, hvor fokus vil være en grundig undersøgelse af barnet efterfulgt af information, råd og vejledning. Det sker ofte, når forældrene kommer med en “dårlig mavefornemmelse” og bekymringer, at vi faktisk finder noget i undersøgelsen, som er behandlingskrævende.

Hvad kan jeg forvente, når jeg vælger at tage mit barn/spædbarn til kiropraktor?

Generelt tør vi godt sige, at spædbørn og børn generelt har væsentligt kortere og færre behandlingsforløb end voksne, da kroppens egen reproduktion og helingsevne er væsentligt bedre og mere effekt inden barnet når 18-25 års alderen.

Et helt typisk behandlingsforløb for spædbarnet vil forløbe sig over 3 konsultationer, ved relevans suppleret med 1-2 opfølgninger med øget interval:

1. konsultation: grundig undersøgelse, som indebærer journaloptagelse samt en lang række test og undersøgelser af kroppens bevægelse og styrke samt nervesystemets funktion. Inden behandling informeres omkring fund og undersøgelse samt tiltænkte behandlingstiltag incl. mulige bivirkninger ved behandling. Barnet får behandling i det omfang, det er relevant og som forældrene føler sig trygge ved. Konsultationen afsluttes altid med rådgivning i forhold til aktuelle problemstilling samt relevante øvelser. Barnet er som regel meget afslappet efter behandlingen og har tendens til at spise mere, sove mere og få mere gang i afføring (dette skyldes positiv stimulering af det parasympatiske nervesystem). I nogle tilfælde, fordi barnet har været i ukendte og uvante omgivelser, ser vi også at barnet bliver mere tryghedssøgende og let “pylret” – dette går over igen inden for det første døgn. Efter den første konsultation vil forældrene typisk opleve en kortvarig lindring inden for de første 1-2 døgn, hvorefter barnet falder lidt tilbage i samme mønster. Hvis barnet bibeholder en bedring, er det kun positivt for behandlingsforløbet.

  1. konsultation: typisk 3-6 dage efter 1. konsultation. Barnets symptomer er betydeligt aftagende, men ikke helt forsvundet. Ofte rapporterer forældrene om færre timer med gråd, nemmere ved at trøste samt bedret søvn. Der udføres relevant undersøgelse og behandling og øvelser gennemgås fra 1. konsultation, nye øvelser gives i relevant omfang. Spørgsmål fra forældre besvares og ny konsultation aftales.
  2. konsultation: kan være alt fra 3 dage til 14 dage efter 2. konsultation. Barnets symptomer er nu væsentligt aftaget og måske endda helt væk. Forældrene er på dette stadie også væsentligt mere trygge i egen håndtering af barnets problem, hvis dette stadig er til stede. I de tilfælde det er relevant, aftales ny opfølgende konsultation. Ved forløbets afslutning sendes et notat til egen læge med information omkring forløbet incl. undersøgelser, behandlinger samt resultater og effekter heraf. Selv om et forløb afsluttes, benytter nogle forældre sig af at komme igen til “tjek” efterhånden som barnet bliver ældre, og hvis forældrene oplever nye problemer eller tilbagefald.

Hvilke bivirkninger kan der være ved behandling af mit barn hos kiropraktoren?

Det er normalt, at barnet kan reagere efter behandling at blive endnu mere pylret og græde. Vi plejer at sige, at lige såvel som voksne kan opleve at blive ømme og til tider overvældede efter en behandling, så kan børn også få denne reaktion. Reaktion er på ingen måde bekymrende eller farlig og vi har endnu ikke oplevet, at disse reaktioner ikke har fortaget sig inden for kort tid, allerhøjest 48 timer.

Det vil oftest være efter første behandling, at barnet kan få denne reaktion. Ved 2. og 3. behandling ser vi til tider, at barnet begynder at græde og blive pylret inden behandlingen går i gang, fordi det nu kan genkende omgivelserne og situationen. Til gengæld vil man efter selve behandlingen opleve, at barnets reaktion er væsentligt mildere.

Hvad hvis jeg er bekymret, og kan jeg selv gøre noget for at hindre bivirkninger hos mit barn?

Kiropraktoren vil altid informere dig grundigt omkring tiltag i behandling og undersøgelse, inden dette udføres. Har du nogle spørgsmål, så stil dem endelig til kiropraktoren, og fortæl os meget gerne, hvis du føler dig utryg ved noget, så vi kan tale om det og afstemme forventningerne. Du er også altid velkommen til at ringe til klinikken og bede om at tale med kiropraktoren.

Jo mere tryg og rolig du er og kan være som forælder til dit barn, des mere tryg og rolig er barnet før, under og efter behandlingen. Dette gælder også, og måske især, hos det helt spæde barn.

Hvad er sandsynligheden for, at behandlingen hjælper mit barn? Og hvad hvis det ikke gør? 

Vi bestræber os altid på at stille den rette diagnose med det samme og igangsætte den rette behandling ud fra dette. I de tilfælde det lykkes, vil barnet tit have tydelig effekt allerede efter den første behandling. 

Børn er FORSKELLIGE – meget endda. Og barnet kan ikke på samme måde som voksne selv beskrive klart med ord og formuleringer, hvad problemet er. Det er derfor ikke unormalt, at man først vil se en blivende og gavnlig effekt ved 3.-4. behandling, og det er heller ikke unormalt, at kiropraktoren ændrer lidt på behandlingen og forklaringsmodellerne undervejs i forløbet, alt efter hvordan barnet reagerer på behandlingen. 

I de tilfælde, hvor vi ikke mener vi kan gøre noget for barnet i vores behandling, gør vi vores bedste for at hjælpe barnet og forældrene videre i sundhedssystemet, oftest via kontakt til egen læge og/eller sundhedsplejerske. 

 

 

Vil du læse mere, så besøg 

 

https://www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder/kiropraktoren/2019/boern/ 

 

https://kiropraktoren.dk/bliv-klogere/saerligt-om-born/ 

 

Husk at du altid er velkommen til at ringe til klinikken og bede om at tale med en kiropraktor, hvis du er i tvivl om behandling hos en kiropraktor er det rette for dit barn. 

Denne artikel er skrevet og udarbejdet af:
Anne Sofie Fleng Jensen, Kiropraktor
Kiropraktisk Klinik Holstebro-Struer